Dansesalen i Hollænderhallen
Dansesalens historie.
Dansesalen var tidligere Hollænderhallens cafeteria. Cafeteriaet var husets samlingssted for de mange brugere, klubber og foreninger. Her kunne man få stillet sult og tørst efter aktivitet i et af Hollænderhallens mange idrætstilbud m.v.
Hollænderhallens nu forhenværense cafeteria på 1 sal.
I foråret 2008 flyttede cafeteriafunktionen ned i forhallen. Dette med håbet om, at gøre cafeteriaet mere synligt for vores brugere og derved forsøge at skabe mere liv i Hollænderhallens cafeteria.
Ved samme lejlighed blev det ny cafeteria omdøbt til Sportscafeen.
I efteråret 2008 havde Hollænderhallens bestyrelse fået overdraget ansvaret for det tidligere cafeteria på 1 sal af SBKU. Hollænderhallens bestyrelse ønsker at tiltrække flere mennesker i hele komplekset og her var der en god mulighed. Et lokale kunne tilbydes en facilitet som ville trække flere gæster til end vi har i dag.
Bestyrelsen valgte at sætte lokalet i stand således at Dragør Dans kunne leje sig ind og derved kunne Hollænderhallen få flere gæster samt lidt økonomi til hele Hollænderhallen
Arbejdet med etablering af Dansesalen inddragede såvel driftsleder som halinspektør men også en hel del andre ansatte har hjulpet til for at gøre projektet så billigt som muligt.
Dansesalen som den kom til at se ud. Flot resultat syntes vi selv!