Dragør Kommune Dragør Kommune
Online booking
Læs op Index Kontakt Større skrift Mindre skrift Print A-Z

Job i Hollænderhallen

Livreddere/tekniske servicemedarbejdere søges til Dragør Kommunes idræts- og kulturcenter


I forbindelse med åbningen af den nye svømmehal i Dragør Kommune søger Hollænderhallen personale til svømme- og idrætshallen.

Arbejdet vil foregå i både svømme- og idrætshal, hvor fordelingen af arbejdet generelt vil betyde flere timer i svømmehallen end i idrætshallen.

 

Du bliver en del af et fagligt dygtigt team og kommer til at arbejde i en institution hvor du vil opleve en uformel jargon, højt til loftet, medindflydelse og der er let til smil i hverdagen. Vi forventer, at du aktivt tager ansvar og del i, at den gode stemning altid er til stede på vores arbejdsplads. Dertil er det essentielt, at du altid yder en god service, er løsningsorienteret og fleksibel og kan lide at arbejde med mennesker i bevægelse. Stillingerne er en blanding af undervisning, servicering og praktiske opgaver, hvor du skal være med til, at udfolde Dragør Kommunes Kultur og Fritidspolitik, som du kan læse her. 

I Hollænderhallen er vi sammensat med en lille administration, en håndværker og tekniske servicemedarbejdere som nu tilføjes livreddere. Vi har alle idræt, sundhed og bevægelse som et mantra og brænder for at yde en god service til vores mange gæster.

Følgende stillinger ønskes besat: 

  • 2 fuldtidsansatte (37 timer)
  • 2 deltidsansatte (ca. 22 timer)
  • 1 deltidsansat (ca. 18 timer)
  • 1 deltidsansat (ca. 12 timer)
  • 2 deltidsansatte (ca. 8 timer) - kun i svømmehallen.
Skriv i din ansøgning, hvilken eller hvilke stillinger du søger/er interesseret i.

Kvalifikationer.
Det er en fordel hvis du har livreddererfaring. Du skal som minimum have svømmefærdigheder, der gør dig i stand til, at bestå erhvervslivredderprøven. Læs mere om erhvervslivredderprøven her. 

Ydermere er det en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling, hvor god service, bred kundekontakt og en generel fleksibel og positiv indstilling har været påkrævet. Gode kommunikative evner, ren straffeattest er et krav. Dragør Kommune indhenter børneattest. 

Vilkår.
Stillingen indebærer skiftende arbejdstider og opgaver. Arbejdstiden ligger i tidsrummet mellem kl. 06.00 – 24.00 alle ugens dage. Der arbejdes i faste weekendvagt-rul hver tredje uge, dog kan der i de første måneder blive tale om weekendvagt hver anden uge, indtil svømmehalsdriften er faldet på plads. Der arbejdes ud fra årsnormprincippet med et vagtrul på tre uger. Mindre løbende

justeringer af vagterne kan forekomme i forhold til aktiviteterne i huset. Det er ønskeligt, at du er fleksibel i forhold til vagtændringer samt, at du en gang imellem også kan springe til og tage en ekstra vagt med kort varsel. I forbindelse med ibrugtagningen af svømmehallen er der allerede planlagt en del aktiviteter. Til nedenstående arrangementer er deltagelse obligatorisk: 

  • 2 dages seminar m/overnatning (d. 15-16. august)
  • 2 dages kursus (d. 26-27. august)
Løn.
Løn og ansættelsesforhold er i overensstemmelse med gældende overenskomst. 

Stillingsbetegnelse.
Teknisk servicemedarbejder  

Virksomhedsoplysninger
Hollænderhallen, Dragør Kommune, Kultur og Fritidsområdet

Tiltrædelse.
Den 12. august eller efter aftale.

Ansøgningsfrist.                
Den 26. juni kl. 12.00. Samtaler afholdes løbende startende ultimo uge 26 

Kontaktperson.
Halinspektør Steen Jørgensen, tlf. 32 89 04 50

Præsentation
For at se en kort præsentationsvideo fra Hollænderhallen, klik her


God fornøjelse. 

Ansøgning bedes fremsendt via Dragør Kommunes elektroniske rekrutteringssystem, som kan tilgås her

Evt. spørgsmål kan rettes til halinspektør Steen Jørgensen, tlf. 32 89 04 50

Stillingsbetegnelse.
Livredder/ teknisk servicemedarbejder

Ansættelsesforhold.
Stillingen er på 8-37 timer  


Virksomhedsoplysninger
Hollænderhallen

Tiltrædelse.
12. august 2019

Ansøgningsfrist
26. juni 2019

Kontaktperson
Halinspektør Steen Jørgensen, tlf. 32 89 04 50

Uddannelse.
Relevant 

Arbejdsområde.
Kultur



Denne side er sidst opdateret: 14 | 06 | 2019