Dragør Kommune Dragør Kommune
Online booking
Læs op Index Kontakt Større skrift Mindre skrift Print A-Z

Dagens ret i Hollænderhallen

I sammenarbejde med Sven Ole og på ideoplæg fra Christopher Meinertsen, formand i Dragør badminton, tilbyder Hollænderhallens Sportscafe igen dagens ret, på udvalgte dage.

Det har været bestyrelsens ønske, at sætte fokus på et bedre tilbud til vores gæster i Hollænderhallens Sportscafe generelt. Bestyrelsen ønsker bl.a., at ændre på interiør, indretning, udseende samt tilbuddet af spise- og drikkevarer for blot at nævne nogle af de områder vi pt. kikker på i Sportscafeen.

Dagens ret.
Et sted at starte i forhold til tilbuddet af mad og drikke er naturligt hos vores faste gæster og brugere. Vores ide er, at de respektive hold, klubber, foreninger eller andre brugergrupper internt forsøger, at gøre lidt reklame for cafeens tilbud i eget bagland. Første tiltag er, at der igen bliver tilbudt varm mad i Sportscafeen i form af dagens ret. I første omgang sker dette på udvalgte dage.
Sportscafeens åbningstider er begrænsede og er tilpasset behovet fra vores gæster. På sigt er det vores store ønske og håb at dagens ret kan tilbydes flere dag. Dette kræver bl.a., at I ude i klubberne byder aktivt ind med, at synliggøre tilbuddet.
Vi havde vores første arrangement tirsdag d. 15/9 hvor Dragør Badminton internt havde forsøgt, at hanke op i klubbens egne rækker for, at man meldte sig til fællesspisning i Sportscafeen denne da. Det er VIGTIGT lige at pointerer, at arrangementet d. 15/9 og fremtidige dage og arrangementer IKKE kun er for den klub eller forening som prøver at skabe opmærksomhed om arrangementet. Alle klubber og foreninger i Dragør kan bestille dagenes ret uanset, at det er en anden forening som forsøger, at være tovholder på et arrangement.
Således havde ca. 20-22 gæster valgt at slå vejen forbi cafeen denne dag, hvilket må siges at være en rimelig succes.
Denne aften i Sportscafeen bød endvidere på Champions League fodbold på storskærm, samt lodtrækning om lidt præmier blandt dem som var mødt frem. Det er vores tanke, at der i starten løbende kommer lignede mindre konkurrencer eller andre pudsige tiltag for, at skabe opmærksomhed om tilbuddet i Sportscafeen.

Take á way.
Ud over de spisende gæster i cafeen blev der endvidere solgt et antal menuer som take a´way. Dette vil vi fortsat tilbyde for, at give dagens ret lidt ”volumen”. Så har du travlt på hjemmefronten, kan man med fordel bestille aftensmad som take a´way på disse udvalgte dage her i Hollænderhallen.

På sigt håber vi at dette nye tiltag gør, at vi får et fast tilbud i Sportscafeen som alle vores gæster kan glædes ved.

På bestyrelsens vegne håber jeg I vil tage stafetten op og bringe budskabet ud i alle kroge og hjørne i jeres klubber og foreninger således vi igen kan få en velbesøgt Sportscafe men i særdeleshed generelt få et bedre tilbud til alle vores gæster.

Vel mødt
Steen Jørgensen
Halinspektør

Se næse dato for dagens ret her

Denne side er sidst opdateret: 21 | 09 | 2015